historie

historie

Byen Brombøy er anlagt i vikingetiden og opkaldt efter de mange brønde, der tidligere var i byen. Der findes stadig meget vel-bevarede brønde i byen. Bl.a. en som kan ses ved vejside, ved Brundby Hovedgade 24.


Byen blev anlagt bag beskyttende bakketoppe, så den ikke kunne skimtes fra havet. Kolhøj i nord, Bøgebjerg i vest, Grandhøj i syd og i øst Egebjerg. Midt i byen ligger Blegebakken (nordøst for Trekanten).


Brundby optræder første gang på skrift i 1445 og i 1851 omfattede byen ikke mindre end 26 gårde og 83 huse. I år 2006, er der, i den naturlige Landsbyafgrænsning, under 10 gårde og ca. 125 huse, hvoraf over 30 bruges som fritidshuse.


Byen var i århundreder hjemsted for øens ting og den prægedes tillige af færgefolk, der var tilknyttet færgestedet ved Brundby Balle (Ålebæk rendens udløb i Ballen). Havnen ved Brundby Balle er anlagt i 1764.

Som de fleste byer på Samsø, var Brundby et lille samfund for sig, med et udstrakt selvstyre og egen bylov, som nøje gav anvisning til, hvad der var lov og ret. Brundby bylov blev nedskrevet i 1680, efter i århundreder, at have været hævdvundet .

Gårdmændene, de såkaldte bymænd, var de toneangivende og bestemte, hvordan landsbyfællesskabet skulle organiseres. Der var f.eks. lov om, hvornår der måtte plantes, sås og høstes. Bymændene valgte en gang årligt en oldermand, som skulle påse lovens overholdelse.


Den lille bakketop - Loddenhøj - der kan ses i skel mod sydvest oppe fra Grandhøjbakken, var det sted, hvortil bymændene i gamle dage satte mad ud til byhyrden, der passede får på overdrevet. Også tidspunkterne for hvornår dyrene skulle være på overdrevet og hvornår de igen skulle være indenfor byens risflettede gærde, var der vedtægt om.


Midt i byen lå det gamle ting- og arresthus. Den laveste/bagerste del af ejendommen - Brundby Hovedgade 59.

På dette sted, Grandhøj, samledes bymændene (eller de såkaldte grander) og stedet er derfor opkaldt efter disse sammenkomster (Grandestævnerne).


Arresthuset var opført i 1795 og ikke videre sikkert indrettet, da gamle beretninger fortæller om adskillige fangeflugter, nogle endda gennem arrestforvarerens vinkælder. Isolationsceller fandtes ikke, så det var muligt for fangerne at aftale vidneforklaringer indbyrdes, førend næste dags afhøring. Arrestens tilstand var så dårlig, at der efter en stor bybrand i 1857, måtte 10 mand i døgnvagt, til at passe på de 2 brandstiftere.


På Grandhøj har der også været opstillet en mølle. Denne mølle blev i 1888 flyttet hertil fra Tranebjerg, og tjente nu som savmølle. Det var en 6-vinget mølle med et vingefang på 7,5 m. Det er unægtelig noget større møller, som nu står ude på marken, men formålet var det samme, nemlig at lave vind om til strøm.